Jeg havde fået en idè som krævede at jeg skulle bruge et nøgle hvid Sofistica til at strikke sammen med noget optrævlet grøn Sofistica. Jeg havde prøvet at sætte noget hvid fra lageret sammen med mit Sofistica, men det ville ikke fungere.
Når jeg handler på nettet prøver jeg at undgå at betale porto - jeg køber gerne et par nøgler ekstra for at slippe for at betale porto. Hellere bruge portopengene på garn :-)
Hvis jeg ikke kan slippe for portoen prøver jeg at samle flere køb et sted, så falder portoprisen pr. nøgle ;-)
Jeg handler helst i butikker, hvor jeg kan se farverne og mærke kvaliteterne, men nogle gange er der ikke en forhandler nær mig også vælger jeg en webshop. Andre gange kender jeg garnet og sparer byturen og parkeringspengene.
1. maj lagde jeg en ordre hos Önling, som har overtaget forhandlingen af Hanne Falkenbergs garn, på det hvide Sofistica og 6 ngl. sort Bomulin til en Hvide Sande. Jeg fik en mail om de ventede på noget af garnet til min ordre og jeg modtog garnet omkring den 14. maj.
Alt fint med mig - Jeg gik i gang med den grønne Pianobluse.
Efter en måneds tid efter modtagelsen af garnet dukkede denne op i min mailboks:
Underlig overskrift!
Mailen indeholdt dette:
Det ramte mig! 1 måned efter jeg har købt til 2 projekter synes de at det for længe siden jeg har købt noget! For mig er det alt for aggressiv markedsføring - alligevel valgte jeg at svare på spørgeskemaet.
Nå! de vil være min danske favoritwebshop - jeg handler de steder jeg kan få det garn jeg har brug for! Gerne til lavest mulig pris og portoudgift. Jeg har aldrig returneret garn til en webshop, men fri returporto ville da være fint. Men det er OK, som det er og de fleste garnwebshops er små forretninger.
Allerhelst handler jeg i garnbutikker hvor jeg kan se farver og mærke ikke-kendte kvaliteter.
Skal jeg nævne en favoritwebshop bliver det Garnkisten. Det har noget at gøre med at jeg både kommer der, men også kan få det sendt når jeg ikke lige orker at tage ind til byen. Der udover kender jeg Tine, som har butikken og hun kender mig og ved noget om mine farvepræferencer.
Det personlige er svært at opnå på andre måder end ved at komme et sted og lære hinanden at kende. Det kan slet ikke opnås med sådan en mail. Det provokerede mig - tænk hvis dagligvarebutikker også begyndte på det?
.jpg)
